De fleste kender nok til diskret at tørre en lille tåre væk fra øjenkrogen, hvis de ser en sørgelig eller død-romantisk film. I går erfarede jeg så, at der også findes den slags film, hvor det ikke lader sig gøre at være diskret omkring, at man tuder til en film. Det drejede sig nemlig ikke bare om en enkelt tåre, der skulle skjules. Nej - tårerne løb ned ad kinderne i stride strømme, og jeg snøftede, fordi det var så voldsomt, at næsen også begyndte at løbe. Så sad jeg så dér som en anden “tude-prinsecious”.

Forleden fortalte en bekendt mig, at hun i sin praktik på en skole i København oplevede følgende: Hun kom gående gennem skolegården og ser 2 drenge af anden etnisk baggrund i brydekamp med hinanden. Hun spørger: “Hvad sker der drenge?” Hvortil den ene med kraftig accent svarer: “Han spiller integreret, mand”.

Hmm, er der ikke et eller andet galt med integrationen, hvis det værste man i dette miljø kan gøre er at spille integreret, tænker jeg så??

I en avis læste jeg i går en artikel om diverse uddannelser, hvor der bl.a. stod, hvor meget man fik i startløn, når man var færdiguddannet. Nogle steder stod der: “Startløn ca. 22-24000 kr.” Og ved tjener-uddannelsen stod der så: “En uddannet tjener får ca. 23.642 kr”. Hmm, så tænker jeg, betyder det mon, at startlønnen kan svinge mellem 23.641 og 23.643 kr, siden lønen kun CIRKA er 23.642 kr.

Hvad sker der, når en kvinde i tyverne, p.g.a. problemer med internettet, forhindres i at se de første 20 minutter af en EM-herrehåndbold landskamp? Jo, det skal jeg fortælle dig. Hun begynder at té sig som en 4-årig, der VIL ha´en is lige nu og hér. Hun begynder nemlig at råbe og skrige, og hun bliver rød i hovedet af arrigskab, da hun har set frem til denne kamp hele ugen. Bagefter kampen sidder hun og surmuler lidt, fordi hendes hold tabte kampen. Om lidt bliver hun hentet af den blå vogn, som naboerne har tilkaldt, da de tidligere på aftenen hørte nogle vanvittige skrig fra nabolejligheden, mens de sad midt i aftenkaffen og så første halvleg af en håndboldkamp. Dette er hun dog ikke klar over endnu. Så hun surmuler i fred og ro lidt endnu.

Jeg har i nogle måneder gået og fornemmet, at jeg nok er nødt til at omprioritere min tid en smule, men jeg har udskudt en endelig beslutning, da jeg ikke synes, den er så nem at tage. Forleden viste det sig så, at nogle fremmede mennesker, der er helt uvidende om min manglende evne til at tage en beslutning, har taget beslutningen for mig. Så er det, jeg kigger op og siger tak for hjælpen.

Det kan være en svær kamp hele tiden at skulle vælge, om man vil være bitter eller taknemmelig. Bare i løbet af i dag, har jeg skulle tage det valg mange gange. Solen skinner smukt udenfor. Skal jeg være taknemmelig over det dejlige vejr eller bitter over, at jeg er syg og derfor ikke kan komme ud og nyde det? Skal jeg være taknemmelig over, at jeg kunne låne et par ok film på biblioteket eller bitter over, at der ikke var en hel masse supergode film? Skal jeg være taknemmelig på vegne af alle de gravide/nybagte mødre, der er i min omgangskreds, eller skal jeg være bitter over, at jeg endnu ikke har fundet den mand, jeg vil ha´børn med? Åh, hvor ville jeg dog gerne sige, at jeg altid var i stand til at vælge den taknemmelige indstilling til tingene. Det er desværre ikke tilfældet, men lige nu vil jeg nøjes med at arbejde på at sætte pris på solskinsvejret og måske snige mig ud på en lille gåtur, selvom jeg ikke er rask.

Min søde kollega, der er 30-35 år ældre end mig, begyndte i dag at overveje, om ikke hun kendte nogle søde unge mænd, der kunne falde i min interesse. Tanken var bestemt sød, og hun fandt da også frem til én, som både var veluddannet, sød, varm, høj og flot. Og så er det, jeg spørger mig selv, om jeg skal grine eller græde, når kollegaen tilsyneladende har sat sig for at lege Kirsten-Giftekniv?

Så tager jeg hul på livet som blogger. Har spurgt mig selv, hvorfor jeg pludselig har fået den idé at oprette en blog. Er det for at komme med daglige sure opstød over politikere, jeg er uenig med? Er det for at vende livets store spørgsmål? Er det for at dele sjove finurlige dagligdags-oplevelser med andre? Jeg har ikke selv svaret endnu. Der bliver sikkert lidt af det hele… sure opstød den ene dag og begejstrede udbrud den næste. For sådan er mit liv. Så velkommen til min papirløse blok.